Milk lampe

Er du på jagt efter en lampe, der ikke blot skal sprede lys, men i lige så høj grad sprede en hyggelig stemning? Så er den lille og smukke Milk lampe et oplagt valg for dig. Dette er en lampe for dig, der både ønsker kvalitet i topklasse og æstetik ud over det sædvanlige. Derfor får du her alt, du behøver at vide om Milk lampen.

Hvem står bag Milk lampen?

Den smukke og klassiske Milk lampe er designet af det danske brand &Tradition. Brandet fik sin opstart i 2010 og har siden da skilt sig ud fra mange lignende brands. &Tradition har bygget dem selv op omkring tidligere og klassiske møbel- og lampedesigns. Ofte vil man derfor kunne kende flere af deres lamper, fra gamle 30’er klassikere.

 

Deres formål har været at genskabe de gamle klassikere på en innovativ måde, så produktionen også følger med tiden, når det kommer til, hvad folk vil have i dag.

 

Helt gennemgående gør de hvad de kan, for at nytænke måder materialer kan benyttes på, så deres produkter bliver både funktionelle og smukke.

 

Hvilket materiale er Milk lampen lavet i?

&Tradition brænder for at producere designs i høj kvalitet. Dette er der også sørget for med deres lille Milk lampe, der er designet af Kasper Rønn og Jonas Bjerre fra Norm Architects. Lampen er fremstillet med solide asketræs-ben og hvidt opalglas, der begge er særligt udvalgte materialer. Det matte glas giver et behagelit lys, der ikke er blændende, og som gør, at lampen kan skabe en hyggelig og rolig atmosfære i alle rum.

 

Hvor stor er Milk lampen?

Milk er en lille model, der dermed altid er til at finde plads til. Lampen har en diameter på 21 cm og en højde på 26 cm. Den lille størrelse gør først og fremmest, at lampen er nem at flytte rundt på, hvis man ønsker at omrokere. Ligeledes gør den lille størrelse, at den kan stilles alverdens steder, uden at fylde. Dens stabilitet på de tre ben gør, at du snildt kan sætte den på gulvet, på skrivebordet eller på køkkenbordet, hvis der skal give ekstra lys, mens der laves mad.

 

Hvor kan jeg købe en Milk lampe?

Lampen kan ofte købes hos diverse lampeforhandlere eller butikker der handler med designerlamper. Dog er dette langt fra den bedste mulighed for dig, hvis du ønsker at købe lampen til en overkommelig pris.

 

Hvis du derimod holder øje hos online forhandlere, får du dannet dig et langt større overblik over, hvor lampen forhandles, og hvor den fås billigst. Ydermere har du mulighed for at opdage, om den skulle være til nedsat pris hos nogle af forhandlerne.

 

Grundet lampens gode kvalitet og klassiske design, er den også en del af brugtmarkedet, og du kan derfor være heldig at finde en brugt model, der ikke koster det store. Køber du selv en Milk lampe for ny, kan du derfor ofte have held med at få den solgt videre igen mange år efter.